Døde sjæle i græske templer.
Det er Oldtidens Athen, som en erindring om en glorværdig epoke i civilisationens historie, der er den ydre kulisse i den fynske kunstner Lone Duponts malerier og grafik.
Det er ikke den ydre arkitektoniske
bygningskunst, der er i zenith,
men søjler og trapper i brudstykker sat i sam-og modspil til slanke muskuløse skikkelser. Nogle stivnede i deres tilsyneladende evige vandring på stedet - andre spærrede ude fra dødsriget af Hades glammende ulve.
Der indgår en masse af symbolik i Lone Duponts billedverden.
Det kan være to personer, der møder Pegasus vingede hest, ligesom man finder
inspireret af græske sagn og myter med solguden Helios, lysets, musikkens og spådommens Gud Apollon, kentaur
og de
tre gratier.
I de gengivne billeder er der trapper, som dels krydser hinanden og en tavleagtig flade med et tværsnit af ranke søjler i
fokus med et bagved liggende gult lys.
Rummet og personerne er uden begyndelse og afslutning i kontrast til et glistrende flisegulv.
Lone Duponts skikkelser kan udlægges som døde sjæle - på èn gang plastiske, som standset i en opbremset ballet, og naglet fast til stedet. De afventer i monumentale lokaliteter, men berøvet enhver form for liv på en forløsning, som måske aldrig indfinder sig.
Malerierne er bygget op af mange farvelag og overmalinger i modsætning til de lysere figurer, indlagte portaler og søjler, der kan optræde i snart himmellysende gult, drømmende blåt, eller forklarelsens hvidt.
Emnerne kræver dog hverken ordbog eller et opslagsværk for at blive forstået og oplevet.
Koloritten kan virke ulmende og glødende, men stramt styret som sceneriernes opbygning, og give indtrykket af slidte flade i blå, mørkerødt eller nedspillet i sort
mod de indlagte personer.
Personer, man nærmest må karakterisere som dansere i indkapslede attituder. Billederne har været længe undervejs - men skal befæstes af noget drømmende, svævende og tidsubestemt.
Hun laver også skulpturer og grafik, hvor det sidstnævnte medie,
over de samme temaer, er stregernes spændstige rytme, der er det bærende, berøvet farvernes
stemningsbærende akkompagnement.
Lone Dupont er en ener i sin kunst, som forbinder vitalitet med en gennemtænkt præcision i
komposition og farvevalg, koncentreret om sin indkredsning
af dansende eller opbremsede
figurer i stilhed -
på evighedens anonyme tærskel.